5 gode råd til at indrette et lækkert og eksklusivt hjem

Når det kommer til at indrette dit hjem, så er der mange stilarter og inspirationskilder, du kan gå til for at finde lige præcis den indretningsstil, der passer til dig.

Det kan dog være svært at vide, hvor man skal kigge. Derfor gives der i denne artikel 5 gode råd til, hvordan du kan indrette et smukt hjem, som passer lige til dig og din hverdag.

Indretningen af dit hjem skal passe til dig

Indretning af dit hjem skal gerne stemme overens med dit liv og de behov som du støder på i hverdagen. Dit hjem skal være din base. Altså det sted, hvor du kan føle dig tryg og slappe af, så du kan genoplade efter en lang dag.

Lad dig ikke blive styret af “regler”

Derfor skal du ikke lade dig blive styret af “reglerne” for, hvordan et ordentligt hjem ser ud, og hvad der hører til hvilke rum. Dine behov og ønsker skal komme først.

Hvis du for eksempel ikke gider have en dagligstue, fordi du ikke bruger den alligevel. Så lad være med at spilde en masse penge på en sofa, bare fordi det forventes, at der er en.

Indretningen skal altså dreje sig om, hvad du mangler i hverdagen og føler dig tryg i. Og så længe du bor alene, så skal du ikke have andre med i dine overvejelser.

5 måder at finde din indretningsstil på

Der er mange måder at tilgå inspiration til din indretning på, men det er ikke alle metoder, der er lige så åbenlyse. Derfor er der nedenfor samlet en liste over 5 gode råd til, hvor du kan drage inspiration fra.

1. Tag udgangspunkt i din personlighed

Det mest oplagte, er at tage udgangspunkt i din egen personlighed og hobbyer. Er du en farverig person, som finder glæde i at være kreativ? Så skal dette da inkorporeres i indretningen af dit hjem.

Eller måske er du en stor fan af at male. Så er det oplagt at lave et rum i hjemmet, hvor der er plads til dette. Denne tilgang kan nemt hjælpe dig med at få indrettet hjemmet på en måde, som virkelig viser, hvem du er som person.

2. Research forskellige stile indenfor indretning

Hvis du slet ikke ved, hvor du skal starte, så er det en god ide at opsøge inspiration på nettet og i boligmagasiner. Du kan finde mange forskellige stilarter, samt individuelle grene indenfor en stilart.

Måske er du en maximalist, som virkelig elsker pynt og syndes, at intet kan blive ‘for meget’. Eller måske er du minimalist og vil egentlig bare gerne have, at du kun ejer det nødvendige og synes, at alt skal have sin faste plads.

Denne tilgang kan hjælpe dig med at finde den rigtige stilart, som vil få din bolig til at føles som et hjem.

3. Research forskellige tidsperioder indenfor indretning

Når du har fundet en stilart, så kan du tage et skridt videre og opsøge forskellige tidsperioder indenfor denne stilart. Dette kan hjælpe med at finde den helt rigtige niche for dig.

Du kan også bruge research om forskellige tidsperioder til at vælge et farvetema. Måske er du stor fan af 70’ernes brændt orange og brune farver eller måske er du mere til 2010’ernes beige, hvide og lysegrå farvetema.

Du kan også kombinere flere forskellige farveskemaer for at lave dit helt eget.

4. Find et møbel som du virkelig elsker og design dit hjem med dette møbel i tankerne

Hvis du ikke har lyst til at bruge en masse tid på at lave research, så kan du også vælge at finde et møbel eller et stykke pynt, som virkelig taler til dig, og indrette hjemmet efter dette.

For eksempel, så er der masser af designer lamper hos AndLight.dk, som virkelig kan være en inspiration til indretningen af dit hjem.

5. Sociale medier kan give dig masser af inspiration

Hvis du er helt på bar bund og slet ikke ved, hvor du skal starte henne, så bør du bruge lidt tid på sociale medier.

Begynd at følge nogle influencere, der laver underholdning om indretning, og så kan du hurtigt indsamle viden og inspiration hos dem.

Bring dig selv frem i din indretning – det er det, der vil gøre dit hjem cool

Hjemmet skal være dit ‘helle’. Det skal være stedet, hvor du kan tage afstand fra resten af verden og alle de forventninger og ansvar, som hører til derude. Dit hjem skal være det sted, hvor du kan slappe helt af.

Og indretningen af dit hjem kan hjælpe dig med at slappe mere af. Derfor er det også vigtigt, at dit hjem er indrettet som du kan lide det.

Menu
Top